SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
SG Maskiner – gældende handelsbetingelser
SG Maskiner ApS
Gyldenbjergvej 55
4840 Orehoved
E-mail: henrik@sgmaskiner.dk
Telefon: +45 4110 2981
CVR: 25064410
1. Anvendelse
1.1. Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle aftaler om salg af maskiner, redskaber, udstyr, reservedele samt tilhørende serviceydelser fra SG Maskiner, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Ved handel med SG Maskiner accepterer køber disse salgs- og leveringsbetingelser.
1.2. Betingelserne gælder både for privat- og erhvervskunder. Hvor der er forskel på rettigheder (fx reklamationsret og garanti), fremgår dette særskilt nedenfor.
1.3. Er køber uenig i ordrebekræftelsen, skal indsigelse ske senest 2 hverdage efter modtagelsen og altid før levering.
1.4. Ændringer af aftalen er kun gyldige, hvis de er skriftligt bekræftet af begge parter.
2. Tilbud, accept og ordrebekræftelse
2.1. Alle tilbud fra SG Maskiner er gældende i 30 dage, medmindre andet er angivet.
2.2. En aftale er først bindende, når køber har modtaget skriftlig ordrebekræftelse fra SG Maskiner.
2.3. SG Maskiner tager forbehold for mellemsalg, prisændringer som følge af leverandørpriser, valutaændringer, afgiftsændringer eller force majeure.
3. Betaling
3.1. Medmindre andet er aftalt, forfalder hele købesummen ved levering.
3.2. Ved forsinket betaling beregnes morarente på 1,5 % pr. påbegyndt måned samt et rykkergebyr på 300 kr. pr. skriftlig påmindelse.
4. Ejendomsforbehold
4.1. Ejendomsretten til det solgte forbliver hos SG Maskiner, indtil købesummen med eventuelle renter og omkostninger er fuldt betalt.
4.2. Køber skal tegne nødvendig forsikring (ansvar, kasko og brand) indtil fuld betaling er sket og dokumentere dette på forlangende.
5. Levering og risiko
5.1. Medmindre andet er aftalt, sker levering Ex Works fra SG Maskiners adresse. Risikoen overgår til køber ved levering.
5.2. Eventuel transport og forsikring fra SG Maskiners adresse er for købers regning.
6. Leveringstid og forsinkelse
6.1. Oplyste leveringstider er vejledende, medmindre andet er bekræftet skriftligt.
6.2. Forsinkelser, der skyldes force majeure eller købers forhold, giver ret til tidsforlængelse.
6.3. SG Maskiner er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab ved forsinkelse.
7. Ansvar for mangler og reklamation
7.1. Køber skal straks ved modtagelse kontrollere det leverede. Reklamation skal ske skriftligt inden 8 dage fra levering eller fra det tidspunkt, hvor manglen burde være opdaget.
7.2. Privatkunder har 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.
7.3. Erhvervskunder har 12 måneders garanti, medmindre andet er aftalt skriftligt. Garantien dækker ikke sliddele, forkert brug, manglende vedligeholdelse eller skader forårsaget af uautoriseret reparation.
7.4. Brugte maskiner sælges som udgangspunkt som beset uden reklamationsret, medmindre andet er skriftligt aftalt.
7.5. Alt garanti- og reklamationsarbejde skal udføres på SG Maskiners værksted. SG Maskiner er ikke forpligtet til at afhente maskiner, foretage reparationer hos kunden eller dække transportomkostninger i forbindelse med garanti- eller reklamationsarbejde, medmindre andet skriftligt er aftalt forud.
8. Afhjælpning
8.1. Ved berettiget reklamation kan SG Maskiner vælge at:
Afhjælpe fejlen
Omlevere til tilsvarende produkt
Yde et forholdsmæssigt afslag
8.2. Køber kan ikke kræve yderligere erstatning, medmindre dette følger af ufravigelig lovgivning.
9. Produktansvar
9.1. SG Maskiner er kun ansvarlig for produktskader i det omfang, dette følger af ufravigelige regler i dansk ret.
9.2. SG Maskiner er ikke ansvarlig for indirekte tab såsom driftstab, tidstab eller avancetab.
9.3. Såfremt SG Maskiner pålægges ansvar overfor tredjemand på baggrund af købers brug, ændring, udlejning, videresalg eller anden råden over det købte, er køber forpligtet til at skadesløsholde SG Maskiner.
10. Force majeure
10.1. SG Maskiner er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse af aftaler som følge af forhold uden for SG Maskiners kontrol, herunder – men ikke begrænset til – strejke, lockout, krig, naturkatastrofer, brand, epidemier, leverandørsvigt eller IT-nedbrud.
10.2. I tilfælde af force majeure udskydes leveringstiden i et rimeligt omfang, svarende til hindringens varighed.
11. Persondata og behandling
11.1. I forbindelse med handel registrerer SG Maskiner nødvendige oplysninger om kunden (navn, adresse, telefonnummer, e-mail og CVR/CPR).
11.2. Oplysningerne anvendes udelukkende til at opfylde aftalen og gemmes i overensstemmelse med gældende lovgivning.
11.3. Persondata deles kun med samarbejdspartnere, hvor det er nødvendigt for levering (fx fragtfirmaer) eller lovpligtigt.
12. Lovvalg og værneting
12.1. Alle tvister afgøres efter dansk ret (CISG er fravalgt).
12.2. Værneting er retten i SG Maskiners retskreds.